lørdag den 20. september 2008

Ellen Just er her ikke mere

Ære været Ellens minde.

Alle mine tanker går til Peter, Helle og Lisa.
En stor personlighed er væk. Ellen havde et altid smittende humør. Det vil jeg komme til at savne. Hun tænkte altid positivt, selv da det blev sværest.
Hvor har vi grinet, når vi spillede badminton.
Hvor har vi snakket i bussen, ved brugsen, til revy, i hallen, i boghandelen.......altid var Ellen nærværende.
Tak for digtet Lisa. Flot at du kunne.
Må I alle finde styrke i fremtiden og hinanden

Budget 2008 og en cykelsti til Stevnstrup

Først skal der lyde en stor tak til alle de, der har kæmpet sammen med mig, for at denne cykelsti bliver til noget.
I politik lader det sig ikke gøre at lave noget alene. Vejen er lang. Der skal snakkes, diskuteres og skabes gode forbindelser. Tak til Kaj Christensen, Anne Marie, Lars, og Mogens Nyholm.

http://mediacontent.mj.publicus.com/pdf/MJ387207919.PDF


Her vises det orginale budget forlig.

Vigtig detalje under miljø og teknik:

11 Naturstiforbindelse Randers-Langå. Der er afsat 500.000 i 2009 og 500.000 i 2010
12 Cykelsti til Stevnstrup. Der er sfsat 1 mill i 2009 og 1mill i 2010

Jeg er også glad for de mange penge, der er givet til flere pladser i daginstitutioner. Det bliver et spændende kommende arbejde. Jeg ønsker så meget, at der kan blive en ny institution i Stevnstrup.

Der er også givet en del penge til renovering af skoler. Der skal arbejdes for en kommende udbygning af Munkholmskolen.

torsdag den 18. september 2008

Grønne områder

Endelig blev der slået græs i Stevnstrup.
Pænt er det ikke. Forvaltningen fortæller mig at de er klar over problemet. Materiellet er gået i stykker....
De har lovet at standarden skal være, som den var i de gode gamle dage.
Jeg ser med spænding frem til at problemet bliver rettet op.
De skal lige have en chance til at få maskinerne lavet.

Fortæl mig endelig, hvis der er problemer med de grønne områder. Stevnstrup skal se ordentlig ud.

Jeg ser med glæde at nu er Bøgebakken ved at blive gjort færdig. Og flot præsenterer det sig
Jeg har i sommer fået en henvendelse om flytning af byskiltet på Skovboulevarden. Det er politiet, der afgør om skiltet skal flyttes. De har lovet at sætte målere op, så de kan få en fornemmelse af om der kommer flere biler.

Torsdag den 18. september

Først vil jeg undskylde for den lidet aktive melding på stevnstrup.dk
Undskyldningerne er mange, så dem vil jeg undlade.
det vigtigste er at jeg er kommet i gang med denne blog.



De sidste 14 dage har været hektiske.
I morgen vil anstrengelserne blive offentliggjort ved en pressekonference klokken 12.00 på det gamle rådhus i Randers.
Jeg kan ikke løfte sløret for indholdet endnu.

Spørgsmålene er mange:

Kommer der en cykelsti mellem Stevnstrup og Randers?
Vil Stevnstrup få flere børnehavepladser?
Hvad sker der med hensyn til udbygning af skolen?


Det er nogle af de store spørgsmål jeg har fulgt tæt i budgetforhandlingerne.

Nu vil jeg prøve at få denne blog offentliggjort på Stevnstrup.dk

I vil høre mere fra mig lige om lidt....